SF har holdet klar

Som formandskab er vi stolte af at kunne præsentere ikke færre end ni gode kandidater som repræsentanter for SF Gribskovs politik. Det fastslår bestyrelsesformand Kirsten Rolfsager og næstformand Jens Rane Holck, der også er partiets spidskandidat.

SF Gribskov har gennemført opstillingen i flere omgange. Først er Jens Rane Holck valgt som spidskandidat. Mathias Zilberberg er rykket ind som nummer to, og en urafstemning har afgjort rækkefølgen på to af pladserne, hvor Susan Kjeldgaard opnåede seks stemmer og Kirsten Rolfsager ånåede 12 stemmer.


Dermed kan vi præsentere vores samlede kandidatliste, tilføjer Jens Rane Holck og Kirsten Rolfsager. Listen ser således ud: 1. Jens Rane Holck. 2. Mathias Zilberberg, 3. Kirsten Rolfsager. 4. Susan Kjeldgaard. 5. Jens Hoffmann. 6. Kirsten Juul. 7. Lars Kiilerich Laustsen. 8. Stine Munnicke. 9. Børge Sørensen.

- Vi arbejder fra nu af benhårdt på at hjælpe vælgerne med at stemme vores kandidater ind i byrådet.. Vi har unge og ældre med på listen. Mænd og kvinder. Kandidater i mange forskellige livssituationer og som bor fordelt ud over hele kommunen.

Det passer os godt som folkeparti at dække borgerne bredt, og vi mener således at kunne tilbyde vores politik udlagt af personlige kandidater for en hver smag. Så er der jo bare at snolde fra listen til november, fremhæver SF Gribskov.

Vi håber meget at kunne vække vælgernes interesse for at SF genvinder vores plader i byrådet. Gribskovs natur og miljø, alle slags folk, landbo- og byliv har brug for os.